Den oprindelige King Kong fra 1933 er baseret på et originalt manuskript og en idé udtænkt af instruktøren Merian C. Cooper og krimiforfatteren Edgar Wallace.
Historien er præcis, som du muligvis kender den fra de mange remakes. Filmmageren Carl Denham rejser til en mystisk, isoleret ø kaldet Skull Island for at optage sin nye film. Med sig har han en ung, kommende stjerne, Ann Darrow (Fay Wray), som han bogstaveligt talt har “scoutet” på gaden i New York. De finder øen, naturligvis, og her møder de, som du nok ved, Kong, den berømte filmabe, der hurtigt falder for den smukke frøken Darrow.
Jeg har ikke set originalen før nu, men jeg har set Peter Jacksons remake, og jeg troede faktisk, han havde udvidet historien og handlingen på øen, hvor der var overraskende mange strabadser og gigantiske actionscener. Men det viser sig, han fulgte det originale manuskript meget nøje, og alt det, jeg troede var nye tilføjelser, er også med i originalen. Blot på et andet effektmæssigt niveau.
Gammel, men imponerende alligevel
Det er en ældgammel film fra kunstformens spæde begyndelse, og man kan ikke sige, den er ældet med ynde. Den er et produkt af sin tid på alle måder. Hvordan de taler, hvordan karaktererne tænker og handler, og naturligvis de nævnte effekter.
Alligevel imponerer den, for der er overraskende mange, lange og store actionscener. Stop-motion-teknikken, de har anvendt til Kong og de andre giganter, er ganske vist enkel og ligetil, men de har med stor snilde og dygtighed klippet og klistret optagelserne sammen, så den store abe kan interagere med skuespillerne. De har udfordret sig selv, og resultatet er imponerende. Selvom det naturligvis ser kunstigt ud, er det en stor bedrift. Relativt set er den at sammenligne med James Camerons Avatar. Det er en banebrydende effektfilm.
Lummer abe
Den er samtidig overraskende eksplicit. Der er mange voldsomme dødsscener, men der er også masser af hud. Kong er en lummer abe, der piller og sniffer mere end forventet. Det er ingenting ift. eksplicitte film i dag, men i en film fra 1933 er det nærmest forbløffende.
Jeg undersøgte det nærmere, og det viser sig, at de skrappere censurregler først blev indført i 1934. Da filmen blev genudsendt mange gange i 30’erne og 40’erne, blev mange scener klippet ud eller beskåret kraftigt i senere versioner. Den originale version er derfor en ret unik sag fra den tid. Havde de lavet den et år senere, havde de utvivlsomt filmet den helt anderledes. I hvert fald de scener, og de er ikke så få endda.
Jeg sætter pris på, den er, som den er, for det bidrager alt sammen til underholdningen. Den er overraskende god, for den byder på meget mere, og niveauet er meget højere end forventet.
