Nabokrigen

Nabokrigen (The ‘burbs) er en gyserkomedie fra 1989 instrueret af Joe Dante efter et manuskript af Dana Olsen. Dante er manden bag bl.a. Piranha, The Howling og Gremlins. Olsen har skrevet film som Den usynlige mands erindringer og George of the Jungle.

Handlingen er sat i et typisk forstadskvarter med én væsentlig forskel. Midt i nabolaget ligger en faldefærdig rønne, der er som taget ud af en gyserfilm. En ny familie er netop flyttet ind, men ingen har hilst på dem endnu.

Mystikken stopper ikke der. Om aftenen er der mærkelige lyde og lys fra husets kælder. Om natten graver de løs i baghaven. De andre beboere på vejen ved ikke, hvad de skal tro, og til sidst beslutter de at gøre noget.

Det er en komedie inspireret af gyserfilm. Det er mange velkendte scener og andre uhyggelige virkemidler. Dante er velbevandret i genren, og han trækker på sine erfaringer.

Humoren er sort med både satire og slapstick. Den spoofer forstadsmiljøet, og der er nogle skønne karakterer. Den er som et miks af Fright Night og Fars fede juleferie. Måske et strejf af Beetlejuice og Familien Addams.

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.