Severance er en TV-serie fra 2022 produceret og hovedsageligt instrueret af Ben Stiller. Jo, den er god nok. Komikeren Ben Stiller, kendt fra bl.a. Tropic Thunder og Night at the Museum. Men dette er ikke en komedieserie. Der er enkelte eksempler på satire her og der. Men det er først og fremmest en psykologisk thriller med et plot dyppet i både science fiction og kultisme.
Kort fortalt følger handlingen fire ansatte på et kontor i en kæmpestor virksomhed. Men det lyder mere normalt, end det er. Det forholder sig sådan, at de alle har fået indopereret en chip, som opdeler deres hukommelse i fritid og arbejde. På den måde fungerer de i praksis som to forskellige personer.
Forestil dig, at du tager på abejde, træder ind i elevatoren op til kontoret, men fordi du intet husker, træder du ud igen, hvor du trådte ind. Og så tager du hjem igen. Det lyder da fedt nok, ikke sandt? Et liv med lutter fritid. Men hvad med dit andet jeg? Han træder ud af elevatoren på kontoret, arbejder 8 timer, og når han afslutter arbejdsdagen, starter den forfra. Han får ingen fritid.
Dødens dørfabrik
Serieskaberen Dan Erickson udtænkte idéen, da han var ansat på en dørfabrik, hvor arbejdet var så kedeligt og monotont, at han ville ønske, han kunne springe dagen over. Et lignende koncept findes også i filmen Click, hvor Adam Sandler får muligheden for at spole igennem de trælse perioder i sit liv. Men den er kun sammenlignelig på det lille punkt.
Man kan bedre sammenligne med The Matrix, hvor menneskeheden er fanget i en virtuel verden. Eller Westworld, hvor de tjenende androider udvikler selvstændig vilje. På tilsvarende vis udvikler handlingen i Severance sig til en frihedskamp for de karakterer, hvis liv er begrænset til arbejdspladsen.
Jeg vil nødigt undersælge den, for den er virkelig god. Men jeg vil heller ikke afsløre for meget om, hvad der sker og hvorfor. Der er masser af spænding, for virksomheden er heller kke bare en dørfabrik eller lignende. Arbejdet er mystisk og glorværdigt, som de siger. Ledelsen er ikke opdelte personer, men snarere en slags fanatikere eller kultister. Hvad er de ude på? Og hvorfor?
Gilliamsk grænseland
Der er mange velkendte temaer og et godt psykologisk drama fortalt med både absurd satire og stor alvor. Her vil jeg sammenligne med bl.a. Terry Gilliam. Den har meget af samme stemning og tone som hans film, uden at være helt så abstrakt. Den rigtige verden udenfor ligner stadig sig selv, men inde i virksomheden er der visse mærkværdigheder, man kan sammenligne med f.eks. Brazil og The Zero Theorem.
Den vil være for mærkelig for nogen. Måske også for langsom. Jeg så den, fordi en kammerat nævnte den, da vi talte om Pluribus. De hører afgjort til på samme hylde, selvom konceptet og plottet er vidt forskelligt. Der er andre fællesnævnere og tematiske overlap.
Du kan se de første to sæsoner på Apple TV. Der er en tredje sæson på vej.
