Supergirl

Efter stor succes med de første to Superman-film i 1978 og 1980 snublede producerne Alexander og Ilya Salkind med Superman III, så de besluttede at prøve en ny retning med spin-off-filmen Supergirl i 1984.

Supergirl er Supermans kusine, og du kender hende muligvis fra den nye TV-serie, men hendes historie i filmen er ikke helt den samme. Hun er en af indbyggerne i Argo, en kryptoniansk by, der overlevede udslettelsen af deres hjemplanet og driver rundt i det indre rum. Da byen mister en livsnødvendig energikilde, fordi Kara fjumsede rundt med den, tager hun afsted i deres eneste rumskib for at finde den, og hun havner på jorden, hvor hun helt automatisk og på mystisk vis – uden nærmere forklaring – forvandles til Supergirl.

Hendes fætter er tilfældigvis på en fredsmission millioner af lysår fra Jorden, men hun er lærenem og klarer sig uden 12 år i Ensomhedens Fort. Uheldigvis er energikilden i mellemtiden havnet i skrupforkerte hænder, der sidder for enden af armene på Selena, en magtbegærlig kvinde, som længe har ledt efter en genvej til verdensherredømmet.

Det gik ikke som Salkind’erne håbede. Filmen pladaskede endnu hårdere end Superman III. Anmelderne slagtede den, publikum mødte aldrig op, og stakkels Helen Slater måtte tage samme tur som Cersei Lannister i Game of Thrones ned af Hollywood Bld. mens pøblen kylede rådne tomater og råbte “Shame!” efter hende.

Okay, det sidste passer ikke, men man kan nemt støde på superheltefans, der hader filmen så inderligt, at de ville ønske, det var gået sådan.

I mange år, ja, helt op til Wonder Woman i 2017, var Supergirl også en af årsagerne til, at mange mente, at superheltinder bare ikke fungerede på film. De tog fejl, og Wonder Woman blev en massiv succes. Men Supergirl er stadig et af genrens sorte får.

De havde ellers sat alle sejl til og fyldt rollelisten op med store navne. Skurken er ingen ringere end Faye Dunaway kendt fra bl.a. Chinatown og Bonnie og Clyde. Mia Farrow (Rosemary’s Baby) er Supergirls mor, og Peter O’Toole (Lawrence of Arabia) er Zaltar, Argos grundlægger.

Supergirl er Helen Slater, der var 21 og debutant på det store lærred. Og selvom filmen floppede, fik hun gang i en fin lille karriere. Hun kan også ses i bl.a. Forført til succes med Michael J. Fox, Hvem snørrer hvem med Danny DeVito, Judge Reinhold og Bette Middler og Herretur med Billy Crystal. Superheltefans i dag kender hende muligvis bedre som den nye Supergirls adoptivmor i TV-serien.

Det er en fjollet, lille film, og den er fuld af overspringshandlinger, hvor forfatteren må have tænkt, at superkræfter er en slags magi, og alt kan lade sig gøre, bare fordi. Men den er faktisk slet ikke så ringe, som jeg troede, at den ville være. Håndværket er solidt, specialeffekterne er på niveau med Superman-filmene, og skuespillet er overraskende godt. Faye gør sig sgu umage som superskurk. Jo, hun er en karrikatur, men på en måde, der passer til genren og filmenes tegneserieagtige univers.

Så jeg endte med at hygge mig igen-igen med en gammel, udskældt superheltefilm. Jeg havde på fornemmelsen, at det kunne gå sådan, men jeg er alligevel positivt overrasket. Den er fjollet og dum, men den er ikke så ringe endda. Det står jeg ved.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *