Total Recall

Total Recall er en science fiction-thriller fra 2012 instrueret af Len Wiseman (Underworld, Die Hard 4.0) efter et manuskript af Kurt Wimmer (Equilibrium, Ultraviolet). Den er et remake af Paul Verhoevens ditto.

Begge film er baseret på We Can Remember It for You Wholesale af Philip K. Dick. Herfra snupper de præmissen om falske minder og hjernevaskede agenter. Det øvrige plot adskiller sig på flere punkter.

Colin Farrell overtager Arnolds rolle som Douglas Quaid. Kate Beckinsale træder i stedet for både Sharon Stone og Michael Ironside. Jessica Biel er den nye Rachel Ticotin, og Brian Cranston er Ronny Cox.

Handlingen er i grove træk den samme som i originalen. Der er ændret mange små detaljer her og der, og det hele foregår i to kolonier på Jorden. Men du genkender den gamle melodi bag det nye arrangement.

Der er scener, hvor man uundgåeligt sammenligner med originalen, og her er Colin ingen Arnold. Men det meste er nyt. F.eks. behøver de ikke afvikle slåskampe og den øvrige menneskejagt på præcis samme måde. Her er plads til mange ændringer.

Det er faktisk en solid actionthriller i sin egen ret. Hvis ikke den stod i skyggen af et Arnold’sk mesterværk, ville den formentlig have klaret sig meget bedre. Den har alt det, der skal til, og håndværket fejler ingenting.

Der er sågar scener, hvor man næsten glemmer, man ser et remake af en bedre original. De skal have den ros, at de har lagt sig i selen for ikke bare at gentage succesen. De har forsøgt at stå på egne ben.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.