Endnu et filmår er gået, og selvom covid19 stadig raser – dog i mindre såkaldt samfundskritisk grad fra og med 1. februar – har vi netop oplevet endnu en nedlukning af bl.a. biograferne henover julen.
Det påvirker naturligvis strømmen af nye film, men ikke i samme grad. I 2020 blev masser af store biograffilm rykket til 2021. De blev ikke rykket endnu engang pga. nedlukninger. Vi måtte blot vente på næste genåbning.
Samtidig har streamingtjenesterne budt på flere nye film. Alt i alt har det faktisk været et ganske fint filmår. Her er mine 12 favoritter.
12. The Matrix Resurrections
11. Free Guy
10. Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings
9. Black Widow
8. No Time to Die
7. Don’t Look Up
6. Justice League: The Snyder Cut
5. Army of Thieves
4. Boss Level
3. The Suicide Squad
2. Dune: Part One
1. Spider-Man: No Way Home
Værdige tabere
Zack Snyder var en aktiv herre i 2021. Man kan med rette kalde det et comeback-år. Dels fik han oprejsning med sin version af Justice League, der høstede stor ros og anerkendelse som en væsentlig bedre film end Joss Whedons biografversion. Men han påbegyndte også et nyt projekt i samarbejde med Netflix. Han producerede listens nr. 5, der foregår i samme univers som hans egen Army of the Dead. Den havnede lige under cuttet til årets liste.
Blandt øvrige Netflix-produktioner finder vi Kate, en fed, lille actionfilm med en kvindelig lejemorder på hævntogt, og Red Notice, et godt, gammeldags actioneventyr med en veloplagt Dwayne Johnson-Gal Gadot-Ryan Reynolds-sandwich.
Kate Gillan fra Guardians of the Galaxy-filmene sparkede røv som lejemorder i Gunpowder Milkshake, Anders Matthesen vendte tilbage som hævngerrig plys-ninja i Ternet Ninja 2, og Nicolas Cage baskede seriemorder-dukker i Willy’s Wonderland.
Blandt nye TV-serier vil jeg fremhæve The Book of Boba Fett, Dexter: New Blood, Superman & Lois samt Marvel-serierne WandaVision, Loki, The Falcon and the Winter Soldier og Hawkeye.